
FOSDAL ledelsesrådgivning
Jeg hjælper dig til at blive en bedre leder med mere tid til kerneopgaven Du får sparring og rådgivning, der udvikler din ledelse, dit team og din organisation Ring til mig på 60544588 for en uforpligtende dialog

Kan du svare ja til dette:
"Jeg er en dygtig leder, men jeg har for travlt."?
Så skal du ringe til mig, for det kan jeg hjælpe dig med.
Individuel ledersparring styrker dig som leder. Jeg kan gennem sparring of coaching hjælpe dig med at løse din kerneopgave, styrke dit arbejdsfællesskab og få balance i dit ledelsesliv. Jeg hjælper dig med at få et overblik, at finde løsninger på dine problemer og at skabe tid til udvikling. Vores forløb sammen hjælper dig med at udvikle dig som en anerkendende leder, der skaber synlige resultater i et arbejdsfællesskab med psykologisk tryghed.
Teamudvikling styrker dit team med afsæt i jeres individuelle kompetencer og præferencer. På en enkelt dag eller i et længere forløb lærer I hinandens styrker at kende og udvikler jeres samarbejde og arbejdsfællesskab. Som leder styrker du din anerkendende og situationsbestemte ledelse i forløbet.
Jeg møder dig med nysgerrighed og smil på læben, og vi arbejder sammen i et trygt og fortroligt rum. Sammen skræddersyr vi et fleksibelt forløb, der passer til dine behov og din ledelsessituation. Mit mål er, at alle, jeg samarbejder med, har et behageligt og udviklende forløb og oplever konkrete forbedringer og resultater.
Jeg har skrevet bogen Ud af travlheden - ind i ledelsen. Enkle veje til faglig og nærværende dagtilbudsledelse. En kort bog om ledelse, som jeg håber vil inspirere dig, der gerne vil have bedre tid og balance til at fokusere på faglig og nærværende ledelse. Læs mere og bestil bogen her: Ud af travlheden - ind i ledelsen
Jeg arbejder med kommunalt kriseberedskab og tilbyder sparring om kriseberedskab og kriseledelse, med særligt fokus på velfærdsområderne.
I min sparring og rådgivning står jeg på mange års træning i at hjælpe ledere med at lykkes, som jeg har udviklet gennem 18 års topledererfaring fra tre forskellige kommuner og fra Ungdommens Røde Kors. Jeg har særlig viden og erfaring med børneområdet - dagtilbud, skole, sundhedspleje og PPR, handicapområdet og frivillige organisationer.
Jeg er uddannet cand.scient.pol. med efteruddannelse i projektledelse, ledelse og organisationspsykologi. Jeg er certificeret i personlighedsværktøjet Myers-Briggs Type Indicator, som jeg bruger til individuelle udviklingsforløb og teamudvikling. Jeg har en EMCC certificeret uddannelse som Transition Coach.
Jeg vil gerne gøre en forskel og er optaget af, at vores arbejde er meningsfuldt og et værdifuldt bidrag til det samfund, vi lever i.
Min ambition er at styrke din ledelse og dit arbejdsfællesskab gennem sparring og rådgivning. Kontakt mig på 60544588 og lad os tale om, hvordan jeg kan hjælpe dig.
Mere om, hvad jeg tilbyder:
Ledercoaching og ledelsesrådgivning
Jeg tilbyder både forløb med coaching, hvor vi arbejder med et dialogisk rum, og rådgivning, hvor jeg i højere grad kommer på banen med sparring og vejledning.
Organisationsudvikling
Jeg hjælper ledere med at udvikle og forandre jeres organisation. Jeg har god erfaring med at understøtte organisationsforandringer, i længere forløb, eller på et enkelt seminar for ledergrupper eller leder-medarbejder teams.
MBTI persontypeprofil
MBTI er et værdifuldt redskab til både individuel udvikling som leder og til udvikling af grupper. Viden om og forståelse af din egen og andres persontype styrker din forståelse af dig selv og andre mennesker og forbedrer dermed dit samarbejde og samspil med andre mennesker – og er samtidig en kilde til selvindsigt og selvudvikling. Jeg er certificeret MBTI praktiker fra The Myers-Briggs Company og tilbyder MBTI afklaring og opfølgende coaching.
Teamudvikling med MBTI
Jeg tilbyder udvikling af dit lederteam med afsæt i MBTI personlighedstyper. Ved at kende hinandens præferencer i jeres team, får I styrket jeres mulighed for et tæt samarbejde om kerneopgaven, hvor I kan anvende hver enkelt teammedlems styrker bedst muligt.
Kommunalt kriseberedskab
Den kommunale drift er i disse år under pres fra vores sikkerhedspolitiske situation. Det skal vi ruste os til. Med en halvdags workshop øver og udvikler jeg jeres krisestab og kriseberedskab. Direktion, chefer og ledere af nøglefunktioner får trænet kriseledelse, kommunikation og beslutningskraft i en krisesituation. Jeg tilbyder også at facilitere oplæg om jeres kommunale kriseberedskab og kriseledelse for større eller mindre ledergrupper i jeres kommune.
Skræddersyede forløb
Det, vi bruger tid på sammen, skal give mening. Derfor er jeg optaget af, at vi sammen afdækker, hvad lige præcis du og din organisation har allermest brug for, når vi sammen planlægger et forløb.
Et forløb kan være kort eller langt, med få eller mange deltagere - det vigtige er, at det giver mening og det giver den udvikling og forandring, du ønsker.
For at sikre mening og udvikling, vil vi i længere forløb løbende afstemme om vi er på rette vej, eller om der er noget i vores aktiviteter, der skal justeres og tilpasses ud fra den viden, vi får undervejs.
Andre siger om mig:
- Din nysgerrige måde at gå ind i enhver situation, som jeg har kontaktet dig med, har været inspirerende.
- Du er leder med skarpt overblik, høj faglighed, empati og humor.
- Du er lyttende, rolig og anerkendende i enhver situation.
- Du er ambitiøs, hurtig og altid i højt humør.
- Du er empatisk, kommunikerer klart, inspirerer, giver rettidig feedback, er respektfuld og ikke mindst tilgængelig.
Kontakt
info@annafosdal.dk
Gothersgade 11, 1123 København K
