Læs mere om, hvad jeg tilbyder:
Individuel ledersparring
Din ledelse er forankret i, hvem du er som menneske. Derfor er ledelsesudvikling og personlig udvikling tæt forbundet.
Min sparring tager udgangspunkt i hvem du er som leder og som menneske, og mit mål er at du både opnår de resultater, du stiler efter professionelt, og samtidig trives i dit lederliv.
Jeg har god erfaring med at hjælpe ledere til en bedre balance i arbejdslivet, hvor der kommer mere luft i kalenderen og mere overskud til udvikling og strategisk overblik.
Sparring kan være få gange eller et længere forløb. Vi starter med sammen at afdække, hvad du gerne vil opnå gennem vores dialog.
MBTI persontypeprofil
MBTI er et værdifuldt redskab til både individuel udvikling som leder og til udvikling af grupper. Viden om og forståelse af din egen og andres persontype styrker din forståelse af dig selv og andre mennesker og forbedrer dermed dit samarbejde og samspil med andre mennesker – og er samtidig en kilde til selvindsigt og selvudvikling. Jeg er certificeret MBTI praktiker fra The Myers-Briggs Company og tilbyder MBTI afklaring og opfølgende coaching.
Teamudvikling med MBTI
Jeg tilbyder udvikling af dit lederteam med afsæt i MBTI personlighedstyper.
Myers-Briggs Type Indicator er en indikation af dine præferencer på fire parametre. Ved at kende hinandens præferencer i jeres team, får I styrket jeres mulighed for et tæt samarbejde om kerneopgaven, hvor I kan anvende hver enkelt teammedlems styrker bedst muligt.
Et forløb med teamudvikling kan koncentreres på en dag, hvor vi sammen gennemgår og udforsker jeres teams profil, og arbejder med, hvordan I kan omsætter jeres nye viden i praksis.
Forløbet kan også udbygges med en individuel feedback, der vil styrke den enkeltes mulighed for at anvende viden fra MBTI i egen arbejdspraksis.
Krisehåndtering med Platz og Fosdal
Sammen med ekspert i krisekommunikation og indehaver af
Niveau Flemming Platz tilbyder jeg træning af krisestabe og beredskab. Driften af virksomheder og organisationer bliver stadig mere
risikofyldt. Alt fra klima- og miljøpåvirkninger, cyberangreb og it-nedbrud,
til sygdoms- og virusudbrud kan ramme og ryste den normale drift. Det skal man
være forberedt på.
Med denne halv- eller heldags workshop, øver og udvikler vi
jeres krisestab og kriseberedskab. Direktion, chefer og ledere af
nøglefunktioner får trænet to afgørende funktioner: Krisekommunikation og
ledelse og beslutningskraft i en krisesituation.
I vil arbejde med en reel og væsentlig problemstilling fra
jeres hverdag, som en akut krise, der skal løses.
I får en lærerig, intens og udfordrende dag, der ryster jer
sammen som krisestab og styrker jeres kompetencer til at håndtere
krisesituationer hurtigt og sikkert. Samtidig med, at I får styrket jeres
samarbejde og beslutningsgange, får I nye løsninger på en reel og aktuel
problemstilling i jeres organisation.
Jeres krisestab og beredskab vil være opdateret, forbedret
og handlekraftigt. Aftalte rutiner bliver efterprøvet, og nye medlemmer af
staben får afprøvet roller og funktioner under pres.
Skræddersyede forløb
Det, vi bruger tid på sammen, skal give mening. Derfor er jeg optaget af, at vi sammen afdækker, hvad lige præcis du og din organisation har allermest brug for, når vi sammen planlægger et forløb.
Et forløb kan være kort eller langt, med få eller mange deltagere - det vigtige er, at det giver mening og det giver den udvikling og forandring, du ønsker.
For at sikre mening og udvikling, vil vi i længere forløb løbende afstemme om vi er på rette vej, eller om der er noget i vores aktiviteter, der skal justeres og tilpasses ud fra den viden, vi får undervejs.